Praktisk information
Vores formål i Pas På Hovedet er at hjælpe dig som deltager respektfuldt, hjernevenligt og nyttigt. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til det praktiske vedrørende dit hold.
Alle vores hold er hensynstagende hold
På vores hensyntagende hold er der højst 8 personer, så der er tid til den enkelte. Alle vores undervisere har indsigt i hjernerystelse, så du bliver mødt med forståelse for din situation.
Online Undervisning via Zoom
Vores online undervisning foregår hovedsageligt via Zoom. Du modtager en mail fra underviseren umiddelbart inden kursusstart med et link til Zoom. Selv om undervisningen foregår online, behøver du ikke at kigge på skærmen hele tiden. Husk at teste dit udstyr, inden undervisningen går i gang, så du er klar og ikke skal bruge ekstra energi på teknisk bøvl.
Rabat til medlemmer af Hjernerystelsesforeningen
Hvis du er medlem af Hjernerystelsesforeningen får du i gennemsnit mere end 20% rabat på hold i Aftenskolen Pas På Hovedet. Se medlemsprisen under "handicap- medlem", hvis du er medlem af Hjernerystelsesforeningen. Vælg deltagertypen ‘Handicap - Medlemsrabat’, når du tilmelder dig. Et medlemskab af Hjernerystelsesforeningen koster 295 kr. om året og giver en række andre fordele.
Se mere om medlemsfordelene hos Hjernerystelsesforeningen og bliv medlem her.
Betal med Dankort eller MobilePay
Bemærk, at du ved tilmelding skal vælge betalingstypen ‘Betalingskort’, og at du derefter kan vælge at betale med enten Dankort (eller Visa/Dankort) eller et swipe via MobilePay.
Købsbetingelser, framelding og aflysning af kurser
Køb af kurser og lignende her på hjemmesiden er ikke omfattet af fortrydelsesretten (jf. forbrugeraftalelovens § 18 stk. 2). Framelding og tilbagebetaling kan dog ske indtil 14 dage før holdstart mod et gebyr på kr. 100. Derefter er tilmeldingen bindende.
Skulle kurset mod forventning blive aflyst, vil vi kontakte dig, enten med muligheden for at blive overflyttet til et andet kursus, eller for at refundere dine penge. Ved aflysning af et kursus bliver hele kursusprisen refunderet.
Læs mere om vores handelsbetingelser her.
Tro og love-erklæring
Når du tilmelder dig et onlinekursus, får du tilsendt en tro og love-erklæring, der bekræfter, at du har brug for hensyntagende undervisning. Denne skal du underskrive og sende retur til os inden kursusstart eller snarest muligt. Det er et krav for at deltage i undervisningen. Du er også velkommen til selv at downloade blanketten. Bemærk, at alle felter skal udfyldes.
Læs mere om Tro- og Loveerklæringer her.
PEA-tilskud ved overførselsindkomst
Bor du i Københavns Kommune, og tilhører du en af de tilskudsberettigede grupper, fx folkepensionist, kontanthjælpsmodtager eller studerende på SU, kan du få en prisreduktion på 10 kr. per undervisningslektion. Bemærk, at dette ikke gælder vores onlinekurser. Du skal underskrive en tro og love-erklæring samt i visse tilfælde indsende dokumentation.
Vi passer på dine oplysninger
Dine oplysninger opbevares fortroligt via IT i overensstemmelse med GDPR-lovgivningen. Vi deler udelukkende oplysninger med din kommunes folkeoplysningsenhed ved kontrol med henblik på beregning af offentligt tilskud.
Læs vores privatlivspolitik her
Kontakt
Kontakt os gerne for yderligere spørgsmål eller hvis du ønsker nærmere oplysning om undervisningen på det enkelte hold på mail info@paspaahovedet.dk eller telefon 91 52 18 00.