Handelsbetingelser
28. august 2024
Virksomhedsoplysninger
Aftenskolen Pas På Hovedet
CVR-nr: 36992395
Kontaktoplysninger
Vermlandsgade 51, 2. sal
2300 København S
Priser
Aftenskolen Pas På Hovedet er en non-profit forening og eventuelt overskud kanaliseres tilbage i undervisningen. Du finder normalprisen på kurset ved at klikke på det hold, som du er interesseret i.
Priser kan variere efter maks. deltagerantal, udgifter til lokale, antal undervisningsgange og lignende. Aftenskolen giver ved holdundervisning normalt følgende rabatter (kan variere på enkelte hold).
Du får i gennemsnit 20% rabat på holdene i Aftenskolen Pas På Hovedet, hvis du er medlem af Hjernerystelsesforeningen.
Hvis du bor i Københavns Kommune og er på overførselsindkomst (SU, kontanthjælp, dagpenge og pension) (dog ikke online). For at opnå PEA rabat, som er 10 kr. pr. 45 minutters undervisning den 5.9.2024 skal du udfylde og underskrive en PEA formular ved første undervisningsgang. Formularen findes her.
Oplysninger vi skal bruge fra dig - tro og love erklæring
Ifølge regler for folkeoplysende aftenskoler i Københavns Kommune skal vi ved hensyntagende undervisning indhente dit fulde CPR-nummer, bopæl, hjemkommune, telefonnummer og mail, før undervisningen kan påbegyndes.
Inden eller ved første undervisningsgang skal du skrive under på en “tro og love-erklæring”, der bekræfter, at du har et handicap (dvs. særlige behov så som hjernerystelse) i forhold til undervisningen - eller med andre ord, at du har hjernerystelse og dermed har behov for hensyntagende undervisning. Dette er et krav for, at vi kan modtage offentligt tilskud, hvilket er med til at sikre aftenskolens overlevelse. Læs mere om baggrunden for dokumentationen på Dansk Oplysningsforbunds hjemmeside her. Vores skabelon for dokumentation af særlige behov findes her.
Tilmelding
Tilmelding til undervisningen kan ske på skolens hjemmeside, eller ved henvendelse til skolens kontor på telefon 91521800 eller mail info@paspaahovedet.dk. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du oplever problemer eller har brug for hjælp med din tilmelding.
Bekræftelser
Afhængig af betalingsmetode fremsendes mails med bekræftelser og faktura/kvitteringer vedhæftet som PDF. For at være sikker på at opretholde din plads, skal du indbetale deltagergebyret inden for den tidsfrist, som er angivet i mailkvitteringen.
Bekræftelserne indeholder oversigt over kursets mødedatoer og -tid samt information om underviser og undervisningssted.
Vælger du ’Anden betaler’, vil deltager modtage reservations-/tilmeldingsbekræftelse, mens betaler vil modtage faktura/kvittering, jf. punktet Anden betaler.
Venteliste
Det markeres med ’Venteliste’, hvis der ikke er flere ledige pladser på holdet. Du kan stadig tilmelde dig og komme på venteliste. Du vil blive kontaktet direkte, hvis der opstår en ledig plads.
Anden betaler
Der er mulighed for at vælge, at en anden person end kursusdeltageren skal betale. Vælges ’Anden betaler’, vil deltager modtage reservations-/tilmeldingsbekræftelse, mens betaler vil modtage kvittering/faktura. Se også punktet “Bekræftelser”.
Tilmelding er bindende
Forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret gælder ikke for tjenesteydelser i forbindelse med fritidstilbud, når det følger af aftalen, på hvilken dato eller inden for hvilken bestemt periode, tjenesteydelsen skal udføres jf. forbrugeraftalelovens §18, stk. 2, nr. 12. Skolens kurser og arrangementer er omfattet af denne undtagelse. Du har derfor ikke fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven, og din tilmelding er bindende.
Skolen tilbyder dog afmeldingsmulighed op til 14 dage før første mødegang mod et gebyr på kr. 100.
Ved afmelding senere end 14 dage før første mødegang tilbagebetales deltagergebyret i udgangspunktet ikke. Du kan dog rette henvendelse til skolen, i fald der er en deltager på ventelisten med mulighed for at overtage din plads.
Udeblivelse anses ikke som afmelding og giver ikke ret til tilbagebetaling. Ved afmelding til et igangværende forløb tilbagebetales ikke.
Manglende betaling anses ikke som afmelding. Du er derfor forpligtet til at betale det fulde beløb for kurset, idet tilmelding er bindende.
Afmelding skal ske ved direkte henvendelse til skolen på 91521800.
Ved aflyste undervisningsgange
Vi tager forbehold for mindre ændringer i det annoncerede kursusindhold og kursusforløb. Sådanne mindre ændringer kan for eksempel være visse ændringer af kursusindhold, aflysning eller flytning af enkelte mødegange, f.eks. ved sygdom hos underviser (vikar eller erstatningsundervisning), lokaleændring, udsættelse af dato for kursusstart eller -slut og lignende.
I tilfælde af aflyst undervisningsgang vil du som udgangspunkt blive tilbudt erstatningsundervisning.
Er du forhindret i deltagelse i erstatningsundervisning, eller ønsker du ikke at deltage som følge af mindre ændringer, berettiger det ikke til tilbagebetaling.
Ved aflysning af kurset
Skolen forbeholder sig retten til at aflyse et kursus i tilfælde af for få tilmeldinger, undervisers sygdom eller manglende adgang til relevant undervisningssted. I tilfælde af aflysning vil indbetalt deltagerbetaling blive tilbagebetalt. Der forsøges evt. først med udskudt startdato. Tilmeldte deltagere får direkte besked herom.
Reklamationsret og klagemuligheder
Købelovens regler gælder ikke tjenesteydelser i forbindelse med fritidstilbud. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke har 2 års reklamationsret.
Lever undervisningen/arrangementet ikke op til dine forventninger, håber vi, du vil henvende dig direkte til skolen på telefon: 91521800 eller mail: info@paspaahovedet.dk
Der er også mulighed for at indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby - via www.forbrug.dk.
Europa-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage: www.ec.europa.eu/odr. Det er særligt relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Ved indgivelse af en klage skal skolens e-mail-adresse angives info@paspaahovedet.dk.