Mere om gradueret pulstræning

Gradueret pulstræning er en enkel metode til at komme i gang med at træne efter en hjernerystelse uden at få det skidt.

Metoden er samtidig også for dig som allerede træner, men som ønsker at kunne træne med en endnu højere puls uden at være begrænset af dine hjernerystelsessymptomer.

Til undervisningen skal du bruge en pulsmåler. Med en pulsmåler kan du måle og regulere belastningen under din træning, så du finder et niveau og en progression, der passer til dig.

Hvis det fremgår af holdbeskrivelsen i Pas På Hovedet, at det vil være relevant med en pulsmåler, kan du se en række muligheder her af forskellig pris og kvalitet.
De vurderes alle som værende ok ift. undervisningen.
Tilbuddene er opdateret den 7.8.2023.
Kontakt gerne info@paspaahovedet.dk ved døde links eller udløbede tilbud.