Energiforvaltning Online

Velkommen til Energiforvaltning Online 

Energiforvaltning, også kaldet energistyring, er principper, som hjælper dig med at forvalte din energi, så du finder en god balance og vekselvirkning mellem hvile og aktivitet. Energiforvaltning kan foretages ved hjælp af metoder som ugeskemaplanlægning, Lyssignalet, PUST, 80%-reglen, energiburgeren, mange små pauser osv. På holdet her vil vi tage fat i de metoder og tilgange, som deltagerne er interesserede i at tale om - du kan altså i høj grad være med til at bestemme indholdet på kurset.


Hvordan passer holdet til mig?

Dette hold er både for dig, der ikke ved noget om energiforvaltning og for dig, der allerede har lært lidt energiforvaltning, men gerne vil have din viden genopfrisket, vil holdes lidt til ilden eller have det integreret bedre i hverdagen. Det kan være, at du synes det er svært at udføre i længden på egen hånd, at du savner ny inspiration, eller at du gerne vil møde andre i samme situation og udveksle erfaringer.


Kurset foregår online, så du skal kunne klare at kigge lidt på skærm. Dog behøver du ikke at se på skærmen under hele undervisningen, og du kan vælge at slukke for kameraet undervejs, ligge på sofaen eller hvad der nu passer dig bedst.


Hvor meget skal jeg kunne i forvejen?

Der er ikke nogen krav til, hvad du skal kunne eller vide i forvejen. Men hvis du gør kan undervisningen bygge videre på det. Hvis du er medlem af Hjernerystelsesforeningen, kan du her få en række videooptagelser om energistyring før kurset ved henvendelse.


Erfaren underviser

Undervisningen vil blive forestået af Lea Provstgaard Larsen, som er audiologopæd og en erfaren vejleder af hjernerystelsesramte både i privat og kommunalt regi. Hun har bl.a. skrevet om grundlæggende principper for energiforvaltning i bogen Kort & godt om Hjernerystelse.


Hensynstagende hold

Du vil gå på et hold med max. 8 personer, så der er tid til den enkelte. Alle vores undervisere har indsigt i hjernerystelse, så du bliver mødt med forståelse for din situation.


Undervisning via Zoom

Vi mødes online på Zoom ca. hver 2. uge, se listen over de præcise mødegange. Du modtager en mail af underviseren umiddelbart inden kursusstart med et link til et Zoom-møde. Selv om undervisningen foregår online, behøver du som sagt ikke at kigge på skærmen hele tiden. Husk at teste dit udstyr, inden undervisningen går i gang.


Rabat til medlemmer af Hjernerystelsesforeningen

Du får 200 kr. i rabat, hvis du er medlem af Hjernerystelsesforeningen. Vælg deltagertypen ‘Handicap - Medlemsrabat’, når du tilmelder dig.

Bliv medlem af Hjernerystelsesforeningen her

 

Betal med Dankort eller MobilePay

Bemærk, at du ved tilmelding skal vælge betalingstypen ‘Betalingskort’, og at du derefter kan vælge at betale med enten Dankort (eller Visa/Dankort) eller et swipe via MobilePay.

 

Købsbetingelser

Køb af kurser og lignende her på hjemmesiden er ikke omfattet af fortrydelsesretten (jf. forbrugeraftalelovens § 18 stk. 2). Framelding og tilbagebetaling kan dog ske indtil 14 dage før holdstart mod et gebyr på kr. 100. Derefter er tilmeldingen bindende.

 

Tro og love-erklæring

Når du tilmelder dig et onlinekursus, får du tilsendt en tro og love-erklæring, der bekræfter, at du har brug for hensyntagende undervisning. Denne skal du underskrive og sende retur til os inden kursusstart eller snarest muligt. Det er et krav for at deltage i undervisningen. Du er også velkommen til selv at downloade blanketten. Bemærk, at alle felter skal udfyldes. 

Find blanketten og vejledning i at underskrive elektronisk her

 

Vi passer på dine oplysninger

Dine oplysninger opbevares fortroligt via IT i overensstemmelse med GDPR-lovgivningen. Vi deler udelukkende oplysninger med din kommunes folkeoplysningsenhed ved kontrol med henblik på beregning af offentligt tilskud.

Læs vores privatlivspolitik her

 

Kontakt os 

Du er velkommen til at kontakte os per mail: info@paspaahovedet.dk eller tlf.: 91521800, hvis du har spørgsmål eller ris/ros.

 

Vi ønsker dig et godt kursus! 

 





Undervisningssted

Online

Praktisk information

Hold nr:
24061
Første møde:
11.09.24 kl. 11:00
Sidste møde:
20.11.24 kl. 11:00
Mødegange:
6
Lektioner:
8

Pris

Handicap
DKK 770,00
Handicap - Medlem
DKK 640,00
  • Onsdag 11.09.24 kl. 11:00 - 12:00

    Sted: Online

  • Onsdag 25.09.24 kl. 11:00 - 12:00

    Sted: Online

  • Onsdag 9.10.24 kl. 11:00 - 12:00

    Sted: Online

  • Onsdag 23.10.24 kl. 11:00 - 12:00

    Sted: Online

  • Onsdag 6.11.24 kl. 11:00 - 12:00

    Sted: Online

  • Onsdag 20.11.24 kl. 11:00 - 12:00

    Sted: Online

Profile Avatar Placeholder Large

Lea Provstgaard Larsen

Audiologopæd