Energistyring til dig med hjernerystelse

"Ole underviste med et smil, der lettede på humøret, selv på de hårde dage" - Lars, ramt af hjernerystelse.

Hvis du efter din hjernerystelse, føler du dig træt, mangler energi og/eller oplever gentagne tilbagefald, så er du langt fra alene. Heldigvis er der i langt de fleste tilfælde noget at gøre ved det. 

Kurset i energistyring kan hjælpe dig med at:

  • Skabe et overblik over din udvikling.
  • Finde dine grænser og puffe bæredygtigt til de grænser, som du kan flytte.
  • Balancere, kombinere og moderere forskellige typer af aktivitet og hvile.

Målet med undervisningen er, at du får redskaber til:

  • Bedre at kunne se en vej og en sammenhæng i din helingsproces.
  • Bæredygtig udvidelse af dine aktivitetsmuligheder og/eller din kapacitet.
  • Bedre udnyttelse af den energi, du har, så den varer længere.

Vores kursus tager udgangspunkt i ovenstående, men kan variere i form, fokus og kompleksitet. Kontakt os gerne for at høre nærmere.

Pas paa hovedet logo

HOLDOVERSIGT

HOLD/TILMELDINGDATO/DAG/TIDLEKTIONERPRISERSTED/UNDERVISER
Energistyring Online18.1/Man./Fre./11.00-12.008x60 min. oplæg/chat395/595 kr.Online/Ole Sommer
Skovbadning Online5.11/Tors./11.00-12.004x60 min.195/395 kr.Online/Marta Pichardo Medina
  1. RABAT FOR MEDLEMMER AF HJERNERYSTELSESFORENINGEN

    Er du medlem af Hjernerystelsesforeningen, kan du få en rabat på 200 kr. 

    Standardprisen, der vises ved tilmelding, inkluderer medlemsrabatten. Er du ikke medlem, skal du blot lægge 200 kr. oveni standardprisen. 

    Aftenskolen Pas På Hovedet samarbejder med Hjernerystelsesforeningen, da vi ønsker at støtte op om foreningens arbejde for at forbedre vilkårene for ramte af hjernerystelse. 

    Et medlemskab hos Hjernerystelsesforeningen koster 245 kr. for et år. Du får adgang til en masse medlemstilbud, og så er du med til at støtte den gode sag. Du kan blive medlem her.

  2. OM UNDERVISNINGEN

    Online-undervisningen i energistyring er for dig, som er ramt af hjernerystelse, og som har haft følgevirkninger i 8 uger og gerne vil blive bedre til at få styr på din energi.

    Kurset tager udgangspunkt i Neuropsykolog Lisbeth Juul Hansens foredrag og idéer om hvile og aktivitet efter hjernerystelse. På kurset vil du lære mere om, hvordan du kan bruge idéerne fra foredraget i din hverdag.

     

    Basiskurser

    På Basiskurset får du en kort indføring i de basale teknikker, der kan hjælpe dig til at styre din energi, herunder:

    • Bevidsthed omkring dine ressourcer og udtrætning.
    • Energiforbrug ved dine forskellige aktiviteter.
    • Registrering af aktivitetsmønstre og deres betydning for din energi/træthed.

    Basiskurserne foregår i en hemmelig Facebookgruppe med ca. 8 deltagere og består af livestreaming og chat. Hvis du bruger Facebook i forvejen er teknikken rimelig enkel.

     

    Fortsætterkurser

    Fortsætterkurset forudsætter, at du har deltaget på Aftenskolens Basiskursus. På Fortsætterkurset går vi mere i dybden i forholdet mellem hvile og aktivitet og arbejder med følgende emner:

    • Tilrettelæggelse af sammenhænge mellem hvile og energi.
    • Tilpasning af aktiviteter, så de udtrætter dig mindre.
    • Hvor meget kan man skubbe til sine grænser uden at skubbe for meget?
    • Strategier ifm. job, virksomhedspraktik og studie.
    • Stress- og krisehåndtering.

    På Fortsætterkurset har du udover chat og live-streaming også mulighed for live-videomøder, hvor du sammen med underviser og en anden deltager  går i dybden med en problemstilling, som er særlig vigtig for dig.

  3. HVORDAN PASSER HOLDET TIL MIG?

    Dette hold er for dig, som er kommet dig over akutfasen efter en hjernerystelse, men stadig oplever følgevirkninger.

     

    Teknikken

    • Kurserne foregår via din Facebookprofil i en hemmelig gruppe.
    • Underviser inviterer dig ind i gruppen. Chat og streaming ses på væggen.
    • God lyd, god skærm og stabilt internet er en fordel.

     

    Form

    • Kurset inddrager værktøjer, som er lette at lære og en kunst at mestre.
    • Erfaringsdeling med andre deltagere er en vigtig del af kurset.
    • Kurset foregår hjemme og giver mulighed for at implementere viden og værktøjer direkte i din dagligdag.

     

    Skånehensyn

    • Selvom streamingen foregår på en skærm kan du for det meste bare lytte.
    • Der er pauser ca. hver 20 minut.
    • Selve undervisningen foregår i roligt tempo. Du kan løbende stille spørgsmål i gruppen, også når der ikke streames eller chattes.

  4. UNDERVISNINGSSTED

    Undervisningen foregår online i en lukket facebook-gruppe. Det vil sige at du skal have en stabil internetforbindelse og kunne klare at sidde foran computer eller tablet i ca. 20 min. af gangen. Det vil dog ikke være nødvendigt at se på skærmen hele tiden.

  5. OM UNDERVISER:

    Underviser Ole Sommer har gennem 15 år på Daghøjskolen i Centrum og Hans Knudsen Instituttet  hjulpet hundreder af mennesker med hjernerystelse eller piskesmæld videre i samarbejde med neuropsykolog Lisbeth Juul Hansen.

  6. NÅEDE DU DET IKKE?

    Hvis du ikke fik nået at melde dig til, sætter vi dig på gerne standby, så du kommer først på listen, når vi opretter flere hold.

    For standby-plads, mail til: info@paspaahovedet.dk.

Ole gør kurset super nemt at gå til. Det er nemt at forholde sig til og har givet mig mere viden om, hvordan jeg klarer mit nye liv efter en hjernerystelse. Tak for det.

Margrethe Delasson Jensen - Deltager på Energistyring Online Basis

Når man får hjernerystelse, er det lidt som at være med i et flystyrt. Man skal lære at sætte iltmasken på sig selv først - imens flyet styrter. Derfor er det simpelthen så vigtigt at blive mødt af en som Ole Sommer. Han har kæmpe ekspertise på området, og jeg loggede altid glad af hans undervisning, fordi den var krydret med stor empati og humor. Jeg vil anbefale alle at tage kurset - uanset om man har en ny eller gammel hjernerystelse.

Tina Madsen - Deltager på Energistyring Online Fortsætter

Undervisningen har helt konkret hjulpet mig med at styre min energi på den måde, at jeg ikke overbelaster mig. Jeg er typen, der ikke kan sige nej, så jeg har lært, hvor vigtige pauser er, og at jeg skal slukke for skærmen nogle gange. Jeg har altså fået mere ro på og ved lige præcis, hvordan jeg skal håndtere de svære situationer. Så selvom det går galt, ved jeg, at jeg har gjort mit bedste.

Bogdan Ciocsan - Deltager på Energistyring Online Fortsætter

På Daghøjskolen I Centrum fulgte jeg Oles coping-undervisning. Han har stor erfaring omkring hjernerystelse og er god til at dele ud af sin viden og erfaring gennem mange år. I selve undervisningen benytter han selv de strategier, han underviser i: Pauser, én ting af gangen, tålmodighed, gentagelse osv. Ole møder én i øjenhøjde og underviser med humør og stor empati, og jeg kan klart anbefale dette kursus. Jeg bruger mange af hans gode råd i min dagligdag.

Steen - Deltager på Energistyring Online Fortsætter